Kommunikationsprincip
Læsø Skole & SFO
Formål
Skolens princip for kommunikation skal sikre en åben, respektfuld og værdibåret kommunikation mellem skolens personale, forældre og elever. Den skal understøtte vores fælles mål om trivsel, læring og fællesskab og være en hjørnesten i det gode samarbejde mellem skole og hjem.
Princippet er funderet i skolens værdier:
- Nærvær – Vi er til stede og lytter med åbenhed.
- Faglighed – Vi kommunikerer klart, sagligt og ansvarligt.
- Væredygtighed – Vi styrker fællesskabet gennem respektfuld og tryg kommunikation.
- Fællesskab – Vi værner om det fælles og tager ansvar for hinanden.
Kommunikationsprincippet skal være kendt af og tilgængeligt for alle – fx på skolens hjemmeside – så der kan henvises til den ved behov.
Generelle forventninger til kommunikation
- Vi omtaler og taler til og med hinanden i en respektfuld tone, både mundtligt og skriftligt.
- Vores kommunikation tager udgangspunkt i tillid og gensidig respekt – også når vi er uenige.
- Vi fokuserer på sagen, ikke personen.
- Skriv eller ring aldrig, når du er vred – vent og søg dialog.
- Vis altid åbenhed og respekt – også når vi er uenige.
- Personlige angreb og generaliseringer accepteres ikke.
Brug af digitale platforme (fx Aula)
- Aula bruges primært til korte og faktuelle beskeder, fx:
- Fritagelser
- Tilmeldinger
- Aftaler om møde eller opringning
- Til debatskabende beskeder har AULA sine begrænsninger. Anmod i stedet om en samtale ansigt til ansigt eller pr. telefon.
Ved undren eller uenighed
- Henvend dig først til dit barns lærer eller pædagog.
- Kritik eller undren over undervisning og pædagogik skal gå gennem det rette kontaktled: dit barns lærer – herefter eventuelt skolens ledelse.
- Opslag eller beskeder af kritisk karakter på Aula vil blive håndteret af skolens ledelse.
Svartid
- Skolens personale besvarer skriftlige henvendelser inden for 2 arbejdsdage.
- Dette understøtter både faglighed og nærvær ved at give forældre en tydelig forventning om svar.
- Ved akutte situationer kan der forventes en hurtigere respons – kontakt skolens kontor telefonisk.
Om optagelser og fortrolighed
- Det er ikke tilladt at lyd- eller videooptage ansatte eller elever uden samtykke.
- Der skal altid vises diskretion i følsomme eller personlige sager.
Kommunikation i elevens nærvær
- Vi er bevidste om, hvordan vi kommunikerer, når elever er til stede. Vi sikrer, at vores tone og ordvalg fremmer tryghed og læring.
Fælles ansvar for kommunikationskulturen
- Ledelsen har det overordnede ansvar for, at kommunikationsprincipperne overholdes.
- Medarbejdere, elever og forældre skal aktivt medvirke til et godt kommunikationsmiljø.
- Forhold, der ikke overholder dette princip, skal straks bringes til ophør. Kritiske opslag, der ikke lever op til retningslinjerne, skal slettes.
Offentliggørelse og opdatering
- Principper for kommunikation offentliggøres på skolens hjemmeside.
- Kommunikationsprincippet drøftes årligt i skolebestyrelsen.
- Ved spørgsmål eller behov for afklaring, kontaktes skolens ledelse.
Vi ønsker, at alle parter arbejder for at skabe den bedst mulige dialog og opfordrer til, at eventuelle udfordringer søges løst i en åben og tillidsfuld samtale.
Besluttet på bestyrelsesmødet den 11. juni 2025